Taarbæk Vandskiklub (TVK) har eksisteret siden 1979 og har tilholdssted i dejlige omgivelser på Jollehavnen i Taarbæk. Vi er tilknyttet Dansk Vandski Forbund og er stolte af at have et af de højeste medlemsantal i Danmark. Klubbens kerneværdier består i at forene mennesker på tværs af alder gennem sporten og “legen” på vandet, og samtidig udvikle gode løbere som kan begå sig til landsdækkende konkurrencer. Således vægter klubben i høj grad det sociale aspekt ved sporten og miljøet. Eksempelvis er medlemmer – aktive som passive – mere end velkomne til at benytte klubbens faciliteter til grillaften og lignende. Kontakt formanden Joel Madsen hvis du er i tvivl om du må bruge klubben til en aktivitet.
Klubmesterskaberne bliver afgjort ved den årlige vandskifest, som er blevet en fast tradition ikke kun for klubben men hele byen. Dagen starter kl. 09.00 med konkurrencer på vandet, og slutter sent på aften med aftensmad kl. 18 og fest og dans til sidste mand lukker tidligt næste morgen.
Sporten generelt
Vandskisporten er en efterhånden udbredt sport i Danmark, og vandski er en organiseret idræt i lighed med fodbold, håndbold mv.
Selvom det er en organiseret sport, så opfattes vandskisporten stadig som en afgrænset og privatejet sport, eller som en ferieaktivitet på Club la Santa. Denne opfattelse gør vi alt for at ændre i Taarbæk Vandskiklub. Vi oplever, at når folk først har overvundet sig selv og prøvet den første tur, så bliver der højst sandsynligt også en tur mere.
Aldersgrænsen for sporten afhænger i høj grad er personen fysisk og vilje. I Taarbæk Vandskiklub har vi førstegangs løbere helt ned til 5 år. Al vandski foregår kun med klubbens godkendte udstyr (redningsveste, dragter, liner), og vi tager ingen chancer, når det kommer til sikkerhed.
Vandski
Vandski er en udbredt sport langs landets kystbyer og dyrkes både på klubplan og i det private. I det private stås der oftest på to ski bag båden. På klubplan stås der også på to ski blandt børn og nybegyndere, mens øvede står på en ski. Der er forskellige discipliner indenfor vandski, hvor slalom ski er den mest udbredte.
Slalom som disciplin foregår i en bane bestående af sejlbøjer (til båden) og svingbøjer (til løberen) i skiftevis højre og venstre side. For at klare banen skal løberen stå igennem en indgangsport, 6 slalom bøjer og en udgangsport. Løberen starter på en valgfri hastighed mellem 37 og 58 km/time med spring på 3 km/time. Når løberen runder alle 6 bøjer sættes farten op med 3 km/time. Når banen er gennemført på 58 km/time kortes linelængden, hvilket i sin natur gør det sværere at nå svingbøjen. vandskiklub vandski
Verdensrekorden anno 2015 er 58 km/time med en line på 10.25 meter, hvilket er særdeles imponerende, da der er 11 meter ud fra midten af båden til bøjen, som skal rundes. Taarbæk Vandskiklub er stolte over at have en tidligere junior Danmarksmester i klubben.
Wakeboard
Wakeboard er en forholdsvis ny sport, men er en frembrusende vandsport i Danmark i de seneste år. Denne “bølge” har også kunne mærkes i Danmark, hvor kabelparker er blomstret op og traditionelle vandskiklubber har taget trenden til sig.
Wakeboard er vandskisportens svar på snowboard, og flere elementer fra snowboard er overført direkte til wakeboard. Meningen er at lave tricks med afsat fra kølvandsbølgen, såsom hop, grabs, rotationer og saltomortaler for de øvede, på den hækbølge båden laver.
Vi har de optimale forhold i forhold til wakeboard, idet båden også er designet til wakeboard.
Prøv vandski eller wakeboard
Taarbæk Vandskiklub sejler ikke kun klubbens medlemmer. Ikke-medlemmer kan også prøve kræfter med vandski og wakeboard.
Som ikke-medlem kan du købe en prøvetur, når bådførerne sejler klubbens medlemmer.
For at blive medlem se nærmere i menuen “Bliv medlem“. Der står al den information du skal bruge. Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben.